Facebook i godt og ondt

Facebook er den bedste måde at holde kontakten til sine gamle venner og bekendte på. Facebook er den bedste måde at holde dig opdateret på hvad din familie rundt omkring i landet og verden laver. Facebook er den bedste måde at fortælle hvad du laver lige nu. Facebook er den bedste måde at ytre på.

Eller hvad.. Bruger vi mon facebook for meget? Mit personlige brug af facebook svinger meget. Det er i perioder, nogen gange er jeg på hele tiden, andre gange er jeg knap så meget på. Jeg valgte engang ikke at få facebook, selvom alle mine venner havde det. Og på nogen måder var jeg helt stolt af ikke at have det. Så kunne jeg da bruge min tid på noget fornuftigt. Men jeg gik under til sidst i midten af 9. klasse. Nu elsker jeg facebook. Jeg føler jeg kan bruge det på en konstruktiv måde, og kun gøre ting offentlige, som jeg føler andre bør vide. Jeg har en meget spredt familie, blandt andet nogen i New Zealand, og der føler jeg virkelig facebook gør det muligt for mig, at få et indblik i deres hverdag, som jeg ikke kan få over mail og telefon. Så bliver jeg også holdt opdateret på diverse fødselsdage på facebook. Om det er en god ting.. tjaa.. en af mine venner skrev som et svar på de fødselsdags hilsner han havde fået: "Tusinde tak for alle hilsnerne, er sikker på at I ville have husket det, selvom det ikke havde stået på facebook..". Og det har han jo ironisk nok ret i. For de hilsner jeg får, når jeg engang om året har fødselsdag skal jeg ikke besvære mig meget for at se, hvilke der rent faktisk er en hilsen, frem for ren gavmildhed.

Alt i alt er facebook i mine øjne en af de bedste sider der findes - Kan se flest fordele frem for ulemper -, trods jeg selv var så meget imod den engang. 'Desværre' er jeg nok også kommet til et punkt, hvor jeg ville have svært ved at undvære siden i en længere periode.. hmm.. det burde jeg faktisk arbejde med..
Over and out!

Facebook i skoletiden

Alle i min klasse har en computer. Jeg tror faktisk ikke der er en eneste på mit gymnasium, som ikke har en computer. Og med en computer har man, for det meste, internet adgang. Og det at man har internet adgang på et gymnasium gør det utrolig nemt for lærerne, at give de studerende div. dokumenter og links til timerne. Meeeen.. der er jo også en velkendt side hos unge mennesker, som hedder facebook. Og jeg kan pr. erfaring godt tillade mig at sige, at det er en side, som bliver brugt jævnligt af alle i skoletiden, altså i timerne. Og vi lærte i starten af skoleåret, at det at man var useriøs i timerne, ikke bare går ud over en selv, men også de personer omkring en. Som regel, så sidder jeg på facebook i de timer, som ikke kræver, at man følger så super meget med. Og på nogen måde synes jeg det er cool nok, jeg hører jo stadig hvad min lære fortæller. Modsat har jeg det også dårligt med det, da det squ er at skide lidt på den person, som står og forklarer en noget. (Jeg er lidt dobbeltmoralsk på det punkt, ved jeg godt..). Men hvad kan man så gøre ved det..? I min klasse er der desværre lidt et stort brug af facebook og andre underholdnings sider i timerne. Og jeg ville da godt være total aktiv i de timer vi har, uden at være useriøs på nogen måde.. men.. så føler jeg også bare at jeg bliver lidt hurtigere skoletræt. Samtidgig er det også svært at sige noget til andre, som forstyrre dit blik imod tavle. Altså, det er svært, da du ikke vil skabe en 'konflikt' eller skille dig ud. Jep, vi har det sgu hårdt som teenagers!
Over and out!

Sådan er JEG intim

Hvad vil det sige at være 'intim' i mine øjne? Hmm.. det er et meget vidt begreb. For mig er det det, som berører mig aller mest, det, som er aller mest personlig for mig selv.  Men hvad er så aller mest personlig for mig? Et godt klassisk eksempel, som jeg vil tage udgangspunkt i, er snakken om damer og sådan. For snakker jeg om dem med mine forældre har jeg MEGET store grænser for hvilke ting jeg siger. Sådan tror jeg mange har det med deres forældre. Selvom jeg den sidste lange tid har prøvet at gøre det til et mere 'normalt' emne. Ikke fordi jeg fortæller dem alt, men mere i den grad, at jeg siger hvis der står en flot lady et eller andet sted vi er. Og hvorfor er jeg så begyndt med det? Jeg tror det er fordi, at jeg ingen søskende har mere. De har valgt at flytte til Århus. Så jeg gør alt for at beholde det unge pust i de gamle.
Snakker jeg med mine venner er det en helt helt helt anden ting! Mine nærmeste dudes fortæller jeg næsten alt til. -Hvorfor kun næsten kommer jeg ind på senere. Jeg snakker hver dag med dem om hvad man har gang i for tiden, om man synes nogen er specielt attraktive eller om weekendens ture gav bonus.
Min grænse for hvad der er for personligt/ intimt for mig, ligger i helbredet. Jeg har meget svært ved at snakke højt om hvordan jeg selv har det, eller hvordan personerne i min familie har det. Tror det hænger sammen med den opmærksomhed, som følger med. Den har ikke brug for at få på den måde. Sådan er mine grænser, men andre, fx en af mine venner skriver jævnligt opdateringer på facebook, om hvor lang tid siden det er, at personens familiemedlem er død, hvad de plejede at lave sammen og hvor meget personen savner den afdøde. Alle har forskellige synsvinkler på hvad personlige grænser er, og sådan skal det også bare være.
Over and out!

Er youtube for tilgængelig?

Youtube er en side, som er meget brugt og kendt af stort set alle. Her kan man finde sin yndlingsmusik, se sjove videoer, mm. Youtube er en meget offentlig og tilgængelig side, hvor stort set alle kan lægge hvad de vil ind. Men er dette en god ting?
I forbindelse med mit tidligere indlæg, skrev jeg lidt om 'Web 2.0'. Youtube har efter min mening mange fordele. Har du et budskab, det kunne fx være en kampagne, så er youtube en rigtig god måde, at fremme sit budskab med. Men det jeg vil tage udgangspunkt i, er om youtube er for let tilgængelig for uvedkommende videoer? Når jeg kigger på Youtube, så er der mange millioner af film, som er mere passende, at have beholdt på sin mobil da man optog det, i stedet for at oploade det på nettet. Men det er selvfølgelig bare min holdning. For ser man bort fra, hvad der i mine øjne er unødvendigt for offentligheden, så er der også de mennesker, som begyndte at lægge amatør videoer ud på youtube, men som i dag kan leve af at lægge videoer ud på siden. Youtube er lidt som wikipedia. Nogen ting kan være meget informerende, andre ting er bare noget være bras.  

Over and out!

Web 2.0 - Et værested for amatører

Vi levede engang med Web 1.0. Web 1.0 er kendetegnet ved, at du kan komme med en holdning, uden andre kan kommentere på din holdning. I dag er næsten kun brugere af Web 2.0, altså at vi kan kommentere på hinandens udtagelser og holdninger. Web 2.0 er i mine øjne langt bedre end Web 1.0. Jeg ser lidt Web 1.0, som lidt diktatorisk. Vi har stort set mulighed for at ytre os i alle medier. Det er i høj grad steder som Facebook, twitter og aviser. Særligt aviser bliver brugt som en måde at udtrykke sine holdninger, i form af læserbreve. Og i aviserne er der mails, således du kan kontakte forfatteren af teksten, samt skrive en kommentar ved webaviser. 

Ser man bort fra alle de gode og positive sider af Web 2.0, så finder jeg især én ting, som er den helt store bagside af Web 2.0. Nemlig det, at man har mulighed for at 'gemme' sig bag sin skærm. Der medfører at der nogen gange bliver skrevet i et uanstændigt sprog på offentlige sider. Tit har folk nemmere ved at komme ud med deres ærlige holdninger, når de ikke står overfor dem, som de udtaler sig til. Det er selvfølgelig en fin ting, jeg syntes bare, at man skal kunne stå ved det man gør. Om det så er i det virkelige eller virtuelle liv. Over and out!